NAMNEBYTE - EVENVIK TIL GULEN

“Evenvik Præstegjeld, Sogn og Herred skal benævnes Gulen Præste­gjeld, Sogn og Herred.”

Slik står det i Kongeleg resolusjon av 17. mai 1890. Denne avgjerda kom etter omfattande drøftingar og høyringar i samband med ei omordning av Sogn-, Sunnfjord- og Nordfjord fogderi i siste halvdel av det nittende århundre.

I samband med eit skriv frå “Finands- og Told-Departementet” til Amtmanden i Nordre Bergenhus Amt av 10. mai 1878, meinte sjefen for departementet at “det maatte anses hensiksmessigt, at det samtidigt med Forhandlingerne om den ovennevnte Omregulering bragtes under Overveielse hvorvidt vedkommende Thinglages Benævnelse, naar denne var forskillig fra det Præstegjelds eller de Sognes, hvorav Thinglaget bestod, burde forandres for at blive overensstemmende dermed”.

Dette var starten, frå styresmaktene si side, på prosessen om namneendringa for kommunen vår sin del.

I ein “Forestilling” frå amtmannen til departementet “af 6 te Marts 1879 angaaende Forandring af Navnene paa en Flerhed af Præstegjelde, Sogne, Herreder og Thinglage inden Amtet, med hensyn til hvilke der hersker Uoverensstemmelse mellem den geistlige og verdslige inndeling” er nemnt 11 distrikt i fylket vårt og Gulen er mellom desse.

Amtmannen innhenta “vedkommende Herredsstyrelses Erklæringer om, hvorvidt de have noget at erindre mod, at Thinglagene gives samme navne som Præstegjelderne”. Det var ikkje store innvendingar mot det rundt i fylket, men “Hvorimod Evenviks Herredsstyrelse har udtalt seg mod saavel at Thinglagets som Præstegjeldets Navn forandres.”  Heradsstyret her ville altså ikkje at noko skulle endrast.

Sulingane, som då, som det siste av anneksa, stod i ferd med å verta utskilde frå Eivindvik prestegjeld, hadde ynskje om at namnet for deira del måtte verta “Solundøerne” både på tinglag og prestegjeld “naar et saadant maatte blive opprættet der”. Sorenskrivaren i Ytre Sogn gjekk i sin uttale inn for at Gulen som namn på tinglaget “bibeholdes istedetfor Evindvik” og at “Utværs Thinglag bevævnes Solundøernes Thinglag”. Fogden hadde ingen merknad til namnespørsmålet her.

Det vanlege rundt i landet var at namna på tinglaga vart endra i samsvar med namnet på prestegjeldet eller hovudsokna. Amtmannen sitt framlegg til departementet hadde endringar som gjekk i mot dette. Såleis vart m.a. “Klævolds Herred og Thinglag” føreslege endra til “Kirkebø Herred og Thinglag” og “Evindviks Sogn, Præstegjeld og Herred benævnes Gulens Sogn, Præstegjeld og Herred”.

Departementet sende Amtmanden sitt framlegg til vurdering i ein, ved kgl. res. av 11. april 1878, oppnemnd “Kommision til Revision af Stedsnavnes Skrivemaade” som i skriv av 1.7.1880 har gjort 5 merknader. Merknad nr. 1 og 2 har tilknytning til vår sak og lyder slik:

1. Kommisionen er tilbøielig til at foretrække Benævnelserne Kirkebø Herred og Thinglag for Klævold Herred og Thinglag, fordi Sognenavne saavelsom Præstegjeldsnavnene i Almindelighed maa forutsættes at være langt mere bekjendte end Thinglagsnavnene, der sjelden bruges i det daglige Liv. Af denne Grund har ogsaa, saavidt Kommisionen bekjendt, ved de mange lignende Navneforand­ringer, som er foretagne i forskillige Dele af Landet i den senere Tid, Thinglagsnavnene overalt regelmessigt maatte vige for Præstegjeldsnavnene, eller i Tilfelde Sognenavnene.

2. Af samme Grund tror Kommisionen ogsaa at burde tilraade at ombytte Navnet Gulens Thinglag med Evindviks Thinglag, istedet­for, som af Amtmanden foreslaaet, at forandre Evindviks Præsteg­jeld og Herred til Gulens Præstegjeld og Herred. Kommisionen indrømmer forøvrigt, at Navnet Gulen ved de historiske Erindrin­ger, der knytte sig til Stedet som det gamle Gulathings Plads er blevet mere bekjendt end lignende Navne i Almindelighed, og at saaledes her mere kunde tale for at foretrække Thinglagsnavnet end i det foregaaende Tilfelde.”

Merknad nr. 3 gjeld Solund der kommisjonen konkluderte med å føreslå “Navnene Sulen Sogn, Herred og Thinglag”. Merknad nr. 4 galdt Indre og Ytre Holmedal og merknad nr. 5 galdt Selje. Utanom desse merknadane fann kommisjonen “at kunde slutte sig til Amtmandens Forslag”.

“Justis-Departementet” har ikkje gjort nokon merknad som vedkjem Gulen. I uttalen frå “Indre-Departementet” heiter det vedkomande Gulen: “at Benævnelsen Gulens Præstegjeld, Herred og Thinglag, efter Departementets Mening er at foretrække for Evindviks Præstegjeld o.s.v. saavel paa Grund af de historiske Erindringer, som knytte sig til hint Navn som paa Grund af dets Form.”

“Kirke-Departementet” hadde, før dei gav sin “Betænkning”, innhenta uttale frå prestane i “Ladvik, Evindvik og Sælø, Provstene i Ytre Sogns og Nordfjords Provstier samt Bergens Stiftsdirektion”.

Sokneprest her den gongen var Jakob Andreas Wille Sandberg (han kom her i 1879 og reiste i 1893). Han “bemærker i sin Erklæring af 16 de Oktober 1884, at han intet Væsenligt har at bemærke ved, at Evindviks Sogn, Præstegjeld og Herred benævnes Gulens Sogn, Præstegjeld og Herred.” Dette brevet frå Sandberg har det ikkje lukkast å få kopi av, men av departementet si framstilling går det fram at sjølv om folk nok sa “Evindvik Sogn” og “vil sandsyn­ligvis vedblive at sige det, selv om Navnet officielt forandres”, så meinte soknepresten at namnet Gulen var “Mere almindeligt blandt Almugen end Evindvik som Benævnelse paa det Distrikt, der svarer til Hovedsognet.”

I framstillinga står det vidare: “Maaske kunde den paatænkte Navneforandring indtræde fra den Tid da Præstegjeldet ikkje vil omfatte mere end det egentlige Gulen, eller med andre Ord fra den Tid Annexerne fraskilles og overgaa til eget Præstegjeld.”

Når det gjeld Utvær, som enno låg under Eivindvik prestegjeld, går det fram at soknepresten støttar namnet “Sulen” framfor “Solundøerne”. Han meinar at “Solundøerne” er tungvindt og vil, om det vert vedteke, “alene blive brukt på Papiret”. Soknepresten meinar at ein ikkje må ta oppatt til offentleg bruk gamle stadnamn som ikkje lenger “Bruges i Folkemunde” og at i alle fall dei namn som vert tekne oppatt ikkje avvik så mykje frå “de i Talesproget gjengse Former, at de forekomme unaturlige.”

Prosten i Ytre Sogn uttala som si meining at Eivindvik presteg­jeld bør endrast til Gulen prestegjeld frå den tid “Sulens Præstegjeld opprettes, “Sulen” beholdes og Utvær Herred forandres til Sulens Herred.”

“Bergens Stiftsdirektion” gjekk også inn for at prestegjeldet vårt bytte namn til Gulen prestegjeld.

Etter alle desse fråsegnene har så “Kirke-Departementet” uttala m.a. “at Gulens Præstegjeld, Herred og Thinglag af de af det nævnte Departements fremhevede Hensyn at burde foretrækkes for Evindviks Præstegjeld, Herred og Thinglag.” “Det nævnte Departe­ment” var i dette høve “Indre-Departementet”.

Dokumenta i saka vart seinare lagde fram for “Navnekommitionens Formand Hr. Professor Rygh” som i samarbeid med ein av sine kollegaer i kommisjonen, professor Sophus Bugge, har uttala seg slik om det som galdt Gulen - Eivindvik:

“Med Hensyn til Spørgsmaalet Evindvik eller Gulen henholder Professoren sig fremdeles til den af Navnekommisionen i dens Erklæring af 1 st Juli 1880 udtalte Mening, at Navnet Evindvik (eller, som det i den nye Matrikul vil blive skrevet i nærmere Overensstemmelse med den nuværende Udtale, Evenvik) af praktiske Grunde bør foretrækkes. Navnet Evenvik er efter Professorens Opfatning i Nutiden saavidt mere bekjendt end Gulen, at der vil følge mindre Ulempe af at forandre Thinglagets og Lensmannsdi­striktets Navn til Evenvik, end omvendt at forandre Præstegjelds­navnet til Gulen. Professoren henleder ogsaa Opmærksomheden paa, at Navnet Gulen vistnok oprindelig tilhører den i Præstegjeldets Fastlandsdel indskjærende Fjord af dette Navn, og at der findes en anden, om end maaske noget mindre bekjendt Fjord af Navnet Gulen i Bergens Stift - i Bremanger Præstegjeld.”

Som ein ser kom det mange moment både føre og mot ei namneend­ring. Etter ei samla vurdering kom “Finans- og Told-Departemen­tet” endeleg med si tilråding 29. april 1890. Der heiter det:

“Evenvik Præstegjeld, Sogn og Herred benævnes ligesom Lensmanns­distriktet og Thinglaget Gulen. Med hensyn hertil bemærkes, at Departementet har været i Tvivl om, hvorvidt den nævnte forand­ring bør finde sted, eller om hvorvidt omvendt Navnet Gulen bør ombyttes med Evenvik. For den førstnevnte forandring have som oven anført samtlige Autoriteter udtalt sig med Undtagelse af Herredsstyrelsen der er imod enhver Forandring og Navnekommi­sionen, der antager at Evenvik bør foretrækkes. Under disse omstendigheder og da vedkommende Sognepræst har oplyst, at Navnet Gulen er mere almindeligt blandt Almugen end Evenvik som Benævn­else paa det Distrikt, der svarer til Hovedsognet, har Departe­mentet troet at burde følge Flertallets mening.”

I framlegget til resolusjon heiter det: “I Henhold til Foranførte, der af Statsraadets øvrige Medlemer i det Vesentlige tiltrædes, indstilles underdanigst:

At følgende forandringer med Hensyn til Benævnelsen af en Del Thinglage og Lensmannsdistrikter m.v. i Nordre Bergenhus Amt naadigst bestemmes at skulde finde Sted fra 1 st. Juli 1890:

............

Evenvik Præstegjeld, Sogn og Herred skal benævnes Gulen Præste­gjeld, Sogn og Herred.”

Framlegget vart stadfesta som kongeleg resolusjon av kong Oscar II den 17. mai 1890, og det gamle og ein gong så vidfemnande, prestegjeldet hadde fått nytt namn  -  GULEN!

Øvste bilete: Dagens Eivindvik. Foto: Leiv Henriksbø

Krossteigen med den angliske krossen og Olavskjelda. Foto: L.H.

Den keltiske Olavskrossen ved kyrkjegardsporten. Foto: L.H.

Den gamle døypefonten i stein i kyrkja.

Dei to krossane og døypefonten stammar truleg ifrå innføringa av kristendommen i Noreg, og kan såleis vere opp mot 1000 år gamle.